|
Hans
Svanning / Anders Sørensen Vedel: Gengivelse af
middelalderfolkevisen Kong Sverker den Unge (omkr. 1580
/ 1591)
[Hans
Svanning omkr. 1580]
1:
Det var ungen Sverke,
ganger
for sin herre at stande;
-
I hvilken mand som der var nær -
Det
var stor ynk at høre derpå,
Så
kærde han sine vande.
Så
hørte man Sverken
2:
"Min broder udaf Sverige
haver
mig af landet drevet.
Min
herre, I lader mig eders mænd,
Jeg
vil det ærligen hævne."
3:
"Jeg vil lade dig af mine mænd,
både
sjællandsfader og jyder.
Det
er de bedste slagsmænd,
som
enten vil slå eller skyde."
4:
Det var om en hellig søndag,
messen
var god at høre.
Sverke
drager til Øresund,
Han
lader sit folk over føre.
5:
Sverke stander i fremmerstavn,
og
ser han udi sund.
"Gud
lad mig enten vinde sejr i dag,
eller
synke til havsens bund!"
6:
Tilsammen da for de ædelige herrer,
det
var så ynkelig en leg.
Det
var så ondt at stå i strid,
hvor
sønnen faderen sveg.
7:
Frem da red de ædelige danske,
de
førte så godt et ord.
De
sloge udaf de Vester-Gyllings mænd,
som
bønder de mejde korn.
8:
De danske de vandt så stor en pris,
det
var så storlig en nød.
Det
var så stort en mandemord,
så
mangen blev der død.
9:
De var vel atten tusind mænd,
der
de af Danmark for hen.
Der
kom ikke tilbage igen
Uden
tre og trysver fem.
10:
Imellem bjerge og dale
der
gælder både ugle og ørn.
Der
græder så mangen enke
og
halv flere faderløse børn.
11:
De fruer de sidder i højeloft,
de
venter, deres herrer skulle komme.
-
Ihvilken mand som der var nær -
Hestene
de kom blodige hjem,
og
sadlerne de var tomme.
Så
hørte man Sverken.
DgF
136 A
Kong
Sverke: Sveriges konge fra 1196. Blev fordrevet og søgte
hjælp hos den danske Hvide-slægt. Sverke genvandt
dog ikke tronen, men dræbtes 1210.
1:
kærde: klagede; vande:
nød
2:
lader: låner
5:
fremmerstavn: forstavn
7:
Vester-Gylling: Vester-Götland. Slaget ved (Kungs)Lena
31. jan. 1208. Den danske hjælpehær, under
Sverkes svigerfader Ebbe Sunesøns ledelse, led
nederlag;
førte
så godt et ord: havde så godt et rygte
8:
pris: ros
9:
trysver: tre gange
10:
gælder: skriger
halv:
langt
[Anders
Sørensen Vedel 1591]
[…]
21:
Frem da red de danske hovmænd,
de
førte så godt et mod.
De
sloge ned de Vester-Gyllands mænd,
Hvor
de for frem, for fod.
[…]
28:
De danske de stod så mandligen bi,
de
svenske til liden fromme.
Langt
heller de ville på steden dø,
end
fra hr. Sverke rømme.
29:
De svenske var to og tre mod en,
de
blev i krigen stor nød.
Så
mangen en ridder der blegned om kind,
så
mangen hovmand blev død.
DgF
136 C
Källa:
Nomos
|